Kulturskattejagt i Holstebro

Kulturhistorisk tur rundt i Holstebro for hele familien

Vi har tilføjet kulturturen lidt ekstra denne sommer. Vi har tilføjet en skattejagt til pakken. I samarbejde med Holstebro Bibliotek og Holstebro Handelsstandsforening sender vi jer på skattejagt gennem kulturen i vores skønne Midtby og rundt om vandkraftsøen. 

For at tage på skattejagten, skal I tage ned på Holstebro Bibliotek, på børneafdelingen, og få udleveret en færdigpakket tur-pose. Her får I både kulturkort, skattekort og en lille pixi bog med maskotten Læssie, fra Biblioteket, til de små. Turen rundt om Vandkraftsøen er en af de lange ture på ca. 7,5 km. Det er en rigtigt flot tur rundt om Vandkraftsøen. (Der kan også køres rundt til posterne)

Turen i Midtbyen er ca. 3 km. lang, og selve skattejagtposterne ca. 1.5km.

For at deltage i skattejagten kræver det en tur-pose med et kulturkort. Følg kulturkortets punkter, for at udføre skattekortet. Tallene som står på skattekortet stemmer overens med tallene på kulturkortet, så I kan se hvor I kan finde svar på spørgsmålene. Du kan vælge at printe skattekortet ud selv her, det kan dog kræve at du anskaffer dig kulturkortet for at komme rundt på turen. Der står på svararket/skattekortet hvor de forskellige poster er.

Der er to skattekort, en til hver rute. Du kan vælge mellem Vandkraftsøen, Midtbyen, eller tage dem begge to.

Svar på spørgsmålene, udfyld skattekortet og aflevere det på Holstebro Bibliotek. Skattejagten kører løbende indtil torsdag d. 6 august i uge 32. 

Tak til vores samarbejdspartnere: Holstebro Handelsstandsforening, Holstebro Bibliotek, Matas, Botex og Estate Wine. 

Vi håber at I har lyst til at tage på vores skattejagt samtidig med at I oplever noget af Holstebros fine Kultur. Vi har ladet 100 % op til jeres skattejagt, så tag ned på Holstebro Bibliotek og start kulturskattejagten. 

Kort fortalt

  1. Tag ned på børneafdelingen på Holstebro Bibliotek.
  2. Bed om at få udleveret kulturposen til enten "Midtbyen" eller "Vandkraftsøen"
  3. Kig på kortet, lokaliser posterne og gå afsted
  4. Svar på spørgsmålene når du er ved posterne
  5. Udfyld hele skattekortet med navn m.m.
  6. Tag ned på Holstebro Bibliotek, ind på børneafdelingen og aflever det udfyldte kort i postkassen
  7. Gå ind på www.facebook.dk/baresmildk og vent til vinderne bliver annonceret. (Du bliver også kontaktet direkte)

Husk at alle kan deltage, uanset alder, køn m.m. Man kan kun deltage én gang pr. person, så en familie på 5 må gerne alle 5 deltage.

Plakat Familietur med skattejagt-1
skattekort til byen-1

Print-Selv-Version

Her har du mulighed for selv at printe svarark til skattekortene.

Selve skattekortet er en del af kulturturen som Holstebro Bibliotek har udarbejdet og kan derfor hentes på Holstebro Biblioteket i børneafdelingen.

skattekort til biblioteket 3-1